Ambulance påkørt under udrykning – patienten blev skadet ved uheldet




Arkivfoto: Rolf Larsen
Torsdag formiddag skete et alvorligt færdselsuheld på Hovedvejen i Osted, da en ambulance med udrykning kolliderede med en anden bil.

Ulykken skete omkring kl. 10.40 da ambulancen kom kørende ad Hovedvejen med udrykning på vej mod Roskilde og ville overhale en personbil, som i det samme svingede til venstre. Det førte til kollision mellem de to biler, der begge blev totalskadet.

Patienten i ambulancen blev fløjet til Rigshospitalet med flere brækkede ribben udover den skade, som var skyld i, at han var i ambulancen.

Personalet i ambulancen og føreren af personbilen, en 58-årig kvinde fra Kirke Hyllinge slap fra uheldet med mindre skader.

123456789

Skriv et svar