Færdselsuheld stopper alle tog mellem Ringsted og Slagelse




Togdriften mellem Ringsted og Korsør er torsdag eftermiddag indstillet på grund af et færdselsuheld.

En lastbil er af uvisse årsager kørt galt på Vestmotorvejen syd for afkørsel 38 Slagelse Øst og er delvist havnet på togskinnerne.

Trafikken på motorvejen er kun i ringe grad generet og trafikken glider pænt.

Politi og redningspersonale er på stedet. Føreren er kørt på sygehuset til undersøgelse for sine skader.

Togbusser indsat
DSB oplyser, at alle passagerer mellem Ringsted og Slagelse skal med togbus. Togbusserne kører i pendulfart mellem de to station og en togbus kører cirka hvert 30. minut med stop i Sorø i begge retninger.

I Ringsted holder busserne ved busterminalen ved stationsbygningen, i Slagelse holder busserne ved Busterminalen på Ndr. Stationsvej og i Sorø holder busserne foran stationen, på Stationspladsen.

Lyntogene er aflyst mellem Odense og København H. Passagerer kan i stedet benytte InterCity-togene fra Odense til Slagelse og fra København H til Ringsted, hvorfra Togbusserne kører.

DSB oplyser, at man ikke forventer at kunne køre tog på strækningen før tidligst kl. 19.30.

123456789

Skriv et svar