25. april 2024

I går udsendte Københavns Politi en pressemeddelelse med efterlysning af en mulig gerningsmand til forsøg på manddrab forøvet og opfrede ham til at melde sig selv – ellers ville hans billede blive offentliggjort – han har ikke meldt sig og nu har politiet så offentliggjort hans billede.

Københavns Politi vil gerne høre fra folk, der kender identiteten på denne mand, som er mistænkt for drabsforsøg på en 15-årig dreng. (Politifoto).

Manden er efterlyst i forbindelse med en drabsforsøg på en 15-årig dreng, som torsdag den 15. juni 2017 kl. 20.49, umotiveret blev overfaldet og stukket med kniv på Nørrebrogade ud for nr. 48 i København.

Efterforskningsleder Hans Erik Raben siger i dag:

– Gerningsmanden har desværre ikke meldt sig eller på anden måde givet sig til kende, og derfor vælger vi nu at offentliggøre foto i håb om, at han så vil melde sig selv. Vi kender ikke identiteten på den mulige gerningsmand, men der må være nogle, der ud fra det gode foto, kan genkende ham.

Derfor er vi også meget interesseret i at høre fra personer, der kan genkende den efterlyste – og som kan sætte et navn på ham. Vi har valgt kun at offentliggøre foto af gerningsmanden – selve hændelsesforløbet, som fremgår af videoovervågningen, holder vi for os selv, idet vi jo netop skal tale med gerningsmanden om dette, siger Hans Erik Raben.

Gerningsmanden beskrives som:

Ung mand/dreng, anden etnisk oprindelse end dansk, mørk i huden, 16-18 år,ca. 170 cm høj, kortklippet let krøllet sort hår, der er kort i siderne, mørke øjenbryn, iført sort langærmet hættetrøje af mærket ”NIKE” (hvidt ”NIKE”-logo på venstre bryst), hvid t-shirt inden under hættetrøjen, grå (lyse) knælange shorts (i ”joggingstof”/bomuldsstof) med sort vertikal stribe ned langs siden yderst på begge ben, korte hvide sokker (footies), samt sorte joggingsko med hvid kant på hælen og hvide striber nederst i svangen, havde en KNIV i højre hånd.

Oplysninger om sagen kan gives til Københavns Politi på telefon 33 14 14 48 eller nærmeste politi på 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.