Nye spor i Emilie Meng-sagen – Politiet leder efter hvid personbil




En hvid personbil – sandsynligvis af mærket Hundai i30 eller en der ligner, søges af politiet. Foto: Politiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fået et nyt spor i sagen om Emilie Meng, der blev fundet dræbt juleaftensdag 2016. Politiet søger nu hjælp fra borgerne.

På en overvågningsvideo fra Korsør Station, hvor den dengang 17-årige Emilie Meng sidst blev set om natten den 10. juli 2016, kan man se en bil, som kører fra parkeringspladsen og rundt om stationen omkring det tidspunkt, hvor Emilie sidst blev set. Kvaliteten af videoen var dog så ringe, at politiet ikke umiddelbart kunne bruge billederne. I stedet valgte man, at sende videoen til en ekspert i udlandet.

– Efter flere måneders arbejde med overvågningsvideoen har vi netop modtaget resultatet af de tekniske undersøgelser. Derfor kan vi nu gå ud i offentligheden med nye oplysninger, siger efterforskningsleder vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Videoen viser en lys personbil, som med stor sandsynlighed er af mærket Hyundai I30, model 2011-2016, hatchback – eller en bil, der ligner den meget. Bilen kører fra parkeringspladsen og rundt om stationen klokken 4.07 den 10. juli 2016.

Politiet hører meget gerne fra folk, der har viden om denne bil, eller som befandt sig i nærheden af Korsør station i tidsrummet 3.30 – 4.30 den 10. juli, og som endnu ikke er blevet kontaktet af politiet.

This slideshow requires JavaScript.

123456789

Skriv et svar