Truede politi med køkkenkniv




Torsdag eftermiddag ved 15.30-tiden ringede en behandler til politiet og fortalte, at en af hans patienter virkede truende og måske spirituspåvirket. Patienten selv mente, han burde indlægges, men ingen på stedet havde mulighed for at køre ham til en institution.

Patienten befandt sig på en campingplads i Faxe, og en patrulje kørte straks til stedet. Her vurderede de, at den 23-årige mand kunne udgøre en fare for de øvrige mennesker på campingpladsen, og de fortalte ham derfor, at de ville anholde ham. Det ville han ikke, og han tog derfor fat i en køkkenkniv med et cirka 25 centimeter langt blad.

Patruljen fik pacificeret den 23-årige mand, som efterfølgende blev anholdt for trusler mod polititjenestemand.

123456789

Skriv et svar