29. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/succo/">succo</a> / Pixabay

Arkivfoto: succo / Pixabay

Det var et enigt nævningeting der fredag ved Retten i Næstved idømte en 45-årig mand fra Faxe en straf på seks års fængsel.

Manden blev dømt for forsøg på manddrab, som fandt sted den 22. december sidste år, da han gav sin hustru flere knivstik – med flere køkkenknive – herunder i halsen, så bl.a. den store halsmuskel blev delvist skåret over.

I forbindelse med episoden udtalte den 45-årige adskillige gange, at hustruen skulle dø.

Retten lagde til grund, at drabsforsøget mislykkedes, da et vidne kom tilstede, hvorefter det lykkedes hustruen at slippe væk og komme under behandling i et nærliggende hus.

Episoden, der fandt sted i parrets hjem i Faxe, var en kulmination af længere tids problemer i parforholdet som gjorde, at hustruen ønskede en skilsmisse.

Manden ankede dommen til landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.