28. marts 2024

FC Helsingørs indsats i aftens kamp mod Viborg FF er mere end godkendt.

Knap 3.400 tilskuere havde valgt at tilbringe den sidste maj aften på Helsingør Stadion i stedet for at sidde hjemme foran tv’et for at følge den første af to play off-kampe mellem 1. divsionsklubben Helsingør og Superligaklubben Viborg om en plads i Superligaen til næste sæson.

Hjemmeholdet havde godt tag i Viborg og der var højt tempo fra start. Helsingør lod ikke Viborg få succes med deres få chancer. Efter pausen fortsatte hjemmeholdet med at presse superliga-gæsterne og det gav pote. Fem minutter inde i 2. halvleg kom Helsingør foran 1-0 på et mål af Rasmus Minor Petersen leveret på et hovedstød.

FC Helsingør havde flere gode muligheder, men det blev gæsterne, som fik kampens andet mål, da Alexander Jakobsen sikkert sendte bolden forbi keeper Mikkel Bruun til 1-1 i hvad der vel egentlig var gæsternes eneste reelle mulighed i 2. halvleg.

Med uafgjort er der lagt op til en spændende kamp, når returkampen spilles på søndag i Viborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.