28. marts 2024

Salget af Emre Mor og Bruninho satte omsætningen i vejret i FC Nordsjælland A/S, der er kommet ud af 2016 med et overskud på 23 millioner kroner efter skat. Omsætningen ligger på 157 millioner kroner mod 80 millioner kroner i 2015.

– Vi er som klub afhængig af spillersalg, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, at vi kan levere så store salg, som giver et stærkt fundament for fremtiden, siger bestyrelsesforman Tom Vernon til FC Nordsjællands hjemmeside og fortsætter:

– Mange af pengene er allerede blevet reinvesteret i akademierne, forbedrede faciliteter og øgede aktiviteter for mange af vores ungdomshold der tager ud og spiller langt flere turneringer end tidligere samt træningsophold for akademierne i Danmark og Ghana.

Ifølge klubformanden er FCN’s strategi uændret; man har stadig et langsigtet mål om ikke at være afhængig af spillersalg.

– Det vil stadig tage noget tid før vi når dertil, men det er det, vi sigter efter, fortæller Tom Vernon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.