28. marts 2024

I går eftermiddag klokken 17.22 anmeldte en mor til en 11-årig pige, at datteren få minutter inden havde været udsat for en blotter.

Det var sket, da datteren kom gående på stisystemet ved Tangmosevej / Emilievej i Køge. Her var en mand pludselig hoppet ud foran datteren og havde blottet sit lem. Efterfølgende var manden forsvundet i løb i retning mod Stormøllevej.

Blotteren blev beskrevet som: mand, dansk af udseende, 18-20 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, lyst kort hår, der var tætklippet i siderne og lidt længere på toppen, iført sorte Adidas-joggingbukser med tre hvide striber ned ad benene og en sort langærmet trøje.

Politiet ledte efter blotteren i området, men fandt ham ikke.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have set manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.