29. marts 2024

Tirsdag middag ransagede specielpatruljen en ejendom i Nørre Asmindrup-området i Odsherred, hvor politiet mistænkte en 37-årig mand fra Nykøbing Sj. for at producere skunk.

Ved ransagningen fandt politiet et skunklaboratorium i drift, og politiet høstede 448 skunkplanter, der var beregnet til produktion af marihuana.

Den 37-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Endvidere konstaterede politiet i samarbejde med elselskabet, at der var foregået tyveri af el i forbindelse med skunkproduktionen.

De mange høstede skunkplanter svarede omregnet til ca. 12 kg marihuana, men da politiet og elselskabet formoder, at strømtyveriet til skunkproduktionen er foregået siden starten af 2016, mistænkes den 37-årige for at stå bag flere produktioner af skunkplanter og dermed en større mængde marihuana end den mængde, som tirsdagens høst blev omregnet til.

Efter afsluttet efterforskning og afhøring til sagen løslod politiet den 37-årige, der dog kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.