25. april 2024

En 20-årig kvinde fra Skælskør-egnen blev fredag formiddag udsat for blufærdighedskrænkelse, da hun kort før klokken 10 gik tur på Skolevangen i Skælskør.

Her blev hun anråbt af en 80-årig mand, som gjorde mine til blot at ville hilse på kvinden. Da hun rakte hånden frem til håndtryk, trak den 80-årige hende ind til sig og befølte hendes ene bryst, mens han fortalte, hvad han syntes om kvindens brystparti.

Pigen trak hånden til sig og gik videre, men manden fulgte nu efter hende i bil. Da hun standsede, kørte han dog videre. Politiet fandt hurtigt frem til manden, og han er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.