28. marts 2024

Onsdag efterlyste Midt- og Vestsjællands Politi den 20-årige Tanja Kirstine Rasmussen. Hun er nu vendt hjem, oplyser politiet.

Hun vendte ved 23-tiden tilbage til sit opholdssted i Roskilde i god behold.

Politiet havde efterlyst hende tidligere onsdag, fordi hun var forsvundet fra opholdsstedet, og det frygtedes, at hun måske ville gøre skade på sig selv.

Efterlysningen af hende i offentligheden medførte nogle få henvendelser til politiet, som efterfølgende ledte efter hende relevante steder i både Midt- og Vestsjællands og i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikredse uden at finde hende.

Midt- og Vestsjællands Politi takker for henvendelserne i sagen og har nu afsluttet efterlysningssagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.