Spritbilist påkørte kantpæl




En 67-årig mand fra Odense blev lørdag aften sigtet for spirituskørsel efter han med hjælp fra en medtrafikant blev taget af politiet.

Kort før klokken 21 lørdag aften ringede en 48-årig fra Nakskov til politiet og fortalte, at han i sin bil fulgte efter en anden bil, hvor han mente, at føreren var beruset.

Den 48-årige fortalte, at han havde set bilen køre på Strandpromenaden i Nakskov og ved Hestehoved ramte den en kantpæl.

En politipatrulje hastede til stedet og fik snart standset bilen og anholdt chaufføren, der viste sig at være en 67-årig mand fra Odense.

Den 67-årige blev alkometertestet, og han havde en promille en hel del over det tilladte og bliver nu sigtet for spirituskørsel.

123456789

Skriv et svar