23-årig fik et års fængsel for salg af 13 kg hash




En 23-årig mand fra Roskilde er blevet idømt et års ubetinget fængsel for salg af ikke under 13 kg hash.

Dommen faldt i går ved Retten i Roskilde.

Salget af den store mængde hash skal være sket over en periode på 4½ måned startende i september 2016.

Sagen indgår i et større kompleks med flere sigtede, der alle har været involveret i hashhandel omkring Ringen i Roskilde. Sagerne tog fart i efteråret 2016, og siden da er flere anholdt og sigtet i sagerne.

Han blev varetægtsfængslet den 9. januar og er efter domsafsigelsen sendt direkte til afsoning af straffen.

Som nævnt indgår sagen i et større kompleks, og der er flere andre, der venter på, at de skal for retten.

Det var henvendelser fra borgere om den åbenlyse handel, der førte til sagens opklaring, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

123456789

Skriv et svar