28. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi takker en vaks 33-årig mand og hans venner for hjælpen, fordi de var skyld i, at politiet natten til søndag kunne anholde en indbrudstyv.

Den 33-årige og hans venner så en mand smadre en rude på bagsiden af et apotek i Nygade i Nakskov. Manden var kravlet ind, og så kontaktede den 33-årige og hans venner politiet, og omringede apoteket, så indbrudstyven ikke kunne komme ud.

Og så var det en nem sag for betjentene at få fat i indbudstyven, der viste sig at være en 36-årig lokal mand. Han blev anholdt og sigtet for indbrud.

I dagens døgnrapport står der: “Politiet takker for hjælpen”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.