Statsministeren kalder Jagtvej 69-demonstranter: “antidemokratiske ballademagere”




Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på sin Facebook-profil skrevet kommenteret onsdagens Jagtvej 69-demonstration under overskriften “Alting husket – alt var egentlig tilgivet”.

Under sloganet ”intet glemt – intet tilgivet” fører en lille gruppe mennesker sig antidemokratisk og voldeligt frem i København her til aften på 10-årsdagen for rydningen af Jagtvej 69.
Ingen af os har glemt balladen ved Jagtvej 69 for 10 år siden, men de fleste af os har sådan set tilgivet dem, der den gang skabt vold og ballade i gaderne. Vi er kommet videre. Danmark er kommet videre.

Derfor er det ekstra nedslående, at en flok hætteklædte, anonymiserede bøller her 10 år senere fører sig voldeligt frem mod et politi, der med individualiserede numre på uniformen står vagt om vores demokratiske samfundsnormer.
Mine tanker her til aften er hos vores dygtige politifolk, som på alle demokratiske danskeres vegne forsvarer ro og orden.

Jeg nægter simpelthen at betragte nogle hundrede antidemokratiske ballademagere som havende nogen som helt legitimitet til at tegne den danske ungdom. Den er heldigvis meget mere moden, demokratisk og reflekteret end de venstreradikale ekstremister, der agerer gadens parlament her til aften. Lad os ikke glemme det – og lad os bakke om vores samfundsnormer og politi!

123456789

Skriv et svar