29. marts 2024

Et enigt nævningeting dømte i går ved Retten i Roskilde en 51-årige mandlig beboer fra Lindegården i Roskilde for blandt andet voldtægt af en mand, vold, tyverier og trusler.

Den 51-årige, der selv bor på Lindegården, blev i det væsentligste dømt for de strafbare forhold, han var tiltalt for.

Han blev således blandt andet dømt for at have voldtaget én af de 2 mandlige beboere, mens han alene blev dømt for at have tvunget den anden mandlige beboer til oralsex og onani. Han blev desuden dømt for at have truet begge de forurettede til ikke at anmelde de seksuelle krænkelser.

Han blev derudover dømt for i en række tilfælde at have truet personalet på blandt andet Lindegården samt for vold, tyveri og hærværk.

Han blev derimod frifundet for et forhold vedrørende blufærdighedskrænkelse.

Manden blev som påstået af anklagemyndigheden dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden nogen længstetid for foranstaltningen.

Han har under sagen alene erkendt sig skyldig i 1 ud af de 19 forhold, han var tiltalt for, og har ifølge sin forsvarer udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Manden, der har siddet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling under sagen, er forsat varetægtsfængslet efter dom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.