29. marts 2024

Et tip førte til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag formiddag kunne anholde to unge fyre efter et indbrud på en skole i Førslev ved Haslev.

De to unge er henholdsvis 15 og 18 år gamle og begge fra Haslev. De er sigtet for at have begået et indbrud natten til torsdag på Skolen ved Skoven på Førslev Skolevej, hvor der blev stjålet et antal iPads.

Ved en ransagning søndag på de to sigtedes adresse fandt politiet en rygsæk med ni iPads, nogle høretelefoner og opladere. De to anholdte blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og de blev løsladt igen i løbet af eftermiddagen. En tredje fyr på 17 år blev allerede torsdag sigtet for indbruddet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.