49-årig kvinde dræbt i trafikulykke




Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 49-årig kvinde fra København omkom mandag formiddag i et færdselsuheld på Sydmotorvejen ved Rødby.

Ulykken skete kort før klokken 11 og, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, viser de foreløbige undersøgelser, at den 49-årige, der havde en 6-årig pige med i sin bil, af endnu uafklarede grunde holdt stille i første spor på motorvejen, og en varebil med en 26-årig mand ved rattet kunne ikke undgå et sammenstød. Ved ulykken blev begge biler slynget ud på marken.

En ambulancehelikopter ankom kort efter til stedet, men den 49-åriges liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Nykøbing F.

Den 6-årige pige slap uskadt fra ulykken, mens den 26-årige mand blev fløjet til behandling på rigshospitalet, hvor han nu meldes i god behold.

Politiet skal nu sammen med en bilinspektør gennemgå omstændighederne ved ulykken for at fastlægge det nærmere forløb.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.