28. marts 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

57% af de ansøgere, som kom til optagelsesprøverne på den nye politikadetuddannelse dumpede.

470 kvinder og mænd søgte ind på politikadetuddannelsen og af dem blev 282 ansøgere inviteret til optagelsesprøve. 182 valgte at deltage i prøven, der blev afholdt i sidste måned.

På optagelsesprøverne blev bl.a. ansøgernes fysiske formåen og danskkundskaber testet. 57 procent af ansøgerne bestod ikke den fysiske prøve.

Af de opridnelige 470 ansøgere er resultatet, at blot 56 tilbydes at starte på politikadetuddannelsen på Politiskolen i Brøndby den 1. marts. Det er langt færrere end man havde ønsket.

– Vi glæder os til at byde de nye politikadetstuderende velkommen på Politiskolen i Brøndby. Vi havde naturligvis gerne set et fuldt hold på 125 studerende, men vi må konstatere, at det især fysisk kræver kvinder og mænd af helt rette støbning at bestå optagelsesprøven – og vi vil ikke gå på kompromis med niveauet. Den fysiske optagelsesprøve til politikadetuddannelsen og basisuddannelsen er identisk, og da politikadetuddannelsen samtidig skal fungere som rekrutteringskanal til basisuddannelsen, er det nødvendigt at fastholde ens fysiske krav, siger HR-direktør Anne Erlandsen.

I finanslovsaftalen planlægges der efter et optag på 345 politikadetstuderende, som alle skal være færdiguddannede 1. september næste år.

Om det siger Anne Erlandsen:

– Vi fortsætter ufortrødent med at forsøge at tiltrække kvalificerede ansøgere, men vi er selvfølgelig ikke herrer over, hvor mange og hvem der søger ind på hverken politikadetuddannelsen eller politiets basisuddannelse, men vi gør alt, hvad der er muligt, for, at der er 345 færdiguddannede politikadetter den 1. september 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.