Spritbilist kørte i havnen




Torsdag aften ved 21.30-tiden endte en 41-årig mandlig bilist og hans hund i havnen i Skælskør.

Den 41-årige kom kørende ad Havnevej og formentlig fordi hans promille var noget over det tilladte, glemte han at dreje i et sving, så bilen fortsatte ligeud, hvor den påkørte en bjælke og fortsatte ned i vandet.

Den 41-årige og hans hund kunne heldigvis selv komme ud af bilen. Han blev herefter sendt hjem for at få varmen sammen med en sigtelse for spirituskørsel, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

123456789

Skriv et svar