23. april 2024

Der er morgenkaffe i ekspeditionen på politistationen i Næstved til de mennesker, der mandag og tirsdag i næste uge bliver anholdt, fordi de skylder penge i fogedretten.

I kommunerne Slagelse, Sorø, Faxe og Næstved er der lige nu mere end 1.000 sager, hvor borgere skylder penge og derfor er indkaldt til fogedretten men ikke er mødt op. Det er de sager, der er i fokus ved aktionen den 6. og 7. februar. Aktionen er et samarbejde mellem fogedretten og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet foretager en opsøgende anholdelsesindsats og henter folk på deres bopæl og bringer dem med til Næstved politigård, hvor de får lov at vente, indtil fogedretten i Næstved åbner klokken 7.30. Og det er i den ventetid, at der bliver serveret en kop kaffe.

I Slagelse bliver de anholdte kørt til Slagelse politigård og efterfølgende til Slagelse arrest, hvor de bliver videofremstillet for fogedretten i Næstved.

Politikommissær ved Lokalpolitiet i Næstved, Jørgen Christensen, fortæller:

– Vi forventer at lave anholdelser hele natten, og vi har både afsat resurser til og effektiviseret aktionen, så vi kan få så mange af de her sager afsluttet som overhovedet muligt, i løbet af de to dage aktionen varer.

Det er allerede nu muligt – på alle hverdage fra 9.00 til 10.00 – at møde frivilligt op i fogedretten og få sin sag ordnet. Mandag og tirsdag 6. og 7. februar vil åbningstiden endda være udvidet for frivillige henvendelser helt frem til klokken 14.00. Ved at møde op frivilligt kan man måske slippe for at få forstyrret sin nattesøvn ved den kommende aktion.

1 thought on “Politiet giver morgenkaffe

  1. Ja vi fik bare aldrig en chance fed service at frihedsberøve mennesker pga lav økonomi . Håber at man regner ud i folketinget at man har forbrudt sig på menneskerettighederne mht at frihedsberøve og ydmyge os på dette grundlag . Jeg er i hvert fald klar til at kæmpe mod et korrupt og gennemsyret sygt system . Bare tænk over hvor lidt der skal til før der bliver taget hånd om et problem hvis en offentlig enstans ringer til politiet og hvor meget man skal igennem som privat . Pædofile får milde straffe og man skynder sig at gå efter mindre kriminelle . Troede de var underbemandet og manglede folk . Utroligt at politiet kan finde tid til småsager og Zulu Awards . Brækker mig i lårtykke stråler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.