Stegepande med olie skyld i brand i lejlighed




Fredag morgen klokken 08.30 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand på Kongensgade i Nykøbing F.

En patrulje var lige i nærheden og derfor på stedet med det samme.

Branden var opstået på 2. sal i køkkenet, hvor en stegepande med olie var gået i brand, og da beboerne ikke kunne slukke ilden igen, fik de i stedet evakueret alle menneskene i lejligheden – fire voksne og fire børn.

To blev kørt på sygehuset til undersøgelse med det samme, men umiddelbart skete der ingen personskader ved branden.

Lejligheden blev til gengæld slemt medtaget på trods af, at brandvæsenet allerede en halv time efter havde slukket ilden i bygningen.

123456789

Skriv et svar