28. marts 2024

En 49-årig kvinde fra Vordingborg lå og sov i sit hjem på Fiskebækgårdsvej, da hun søndag klokken 19.00 blev vækket ved, at en rude i hendes hoveddør blev knust.

Hun stod op og så en 22-årig mand i stuen, som hun genkendte. Han forlod straks stedet, men hun kontaktede senere politiet, og en patrulje tog til den 22-åriges bolig, hvor han fortalte, at han havde sovet på det angivne gerningstidspunkt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den unge mand nu alligevel bliver sigtet for hærværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.