23. april 2024

En 19-årig mand fra Haslev-området blev fredag varetægtsfængslet i fire uger for i alt fire forhold.

Den 19-årige har ad to omgange overfaldet og både slået og sparket en 16-årig dreng, som også er fra Haslev-området.

To af forholdene handler om volden, der fandt sted henholdsvis 16. december 2016 og igen torsdag den 12. januar klokken 10.20. De to øvrige forhold handler om trusler og overtrædelse af knivloven.

Den 19-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i fredags og er altså nu varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.