29. marts 2024

Søndag eftermiddag kort før klokken 15 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at to mænd var oppe at slås på en adresse i Nykøbing F.

En politipatrulje var hurtigt på stedet, og betjentene fandt en 21-årig mand fra byen, som havde været oppe at toppes med en 22-årig mand. Men den 21-årige var ikke faldet til ro, og synet af politiet hidsede ham tværtimod yderligere op.

Da betjentene ville anholde ham for at få ro på stedet, strittede han imod og forsøgte få fat i den ene betjents pistol, men det lykkedes ikke. Til gengæld lykkedes det ham at stikke af fra stedet, men han blev hurtigt løbet op og fundet i en have, hvor han truede med at smide en blomsterkrukke efter betjentene, som svarede igen med peberspray. Herefter blev den 21-årige anholdt, og han blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, for vold mod politiet, for at forsøge at stjæle en pistol og endelig for under hele forløbet at sende en byge af skældsord efter betjentene.

Den 21-årige blev kørt til detentionen på politistationen i Næstved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.