19. april 2024

En spinkel mand røvede tirsdag klokken 12.53 en pengetransport i Ringsted.

En 24-årig mandlig chauffør var i Hugo Boss på Klosterparks Allé for at hente penge. Men udenfor blev han slået ned af en gerningsmand med en pistollignende genstand og sprøjtet i hovedet med en peberspray, hvorefter røveren stak af fra stedet på en sort dame-elcykel i sydlig retning.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, spinkel af bygning, iført helt sort tøj med hætte over hovedet. Han var bevæbnet med en pistollignende genstand og peberspray.

Politiet søgte bl.a. med hunde i området, men fandt i første omgang ikke frem til gerningsmanden, der slap af sted fra stedet med kontanter. Politiet ønsker ikke at oplyse beløbet.

Politiet vil meget gerne høre fra personer, der har hørt eller set noget i relation til røveriet. Ring på 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.