29. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den forhøjede vandstand på nuværende tidspunkt har givet problemer i området ved Faxe Ladeplads og Præstø.

Her er en del huse lige nu uden strøm, da flere elskabe er blevet oversvømmet. Strømmen kan først genetableres, når vandet har trukket sig tilbage, hvilket formentlig sker i løbet af torsdag.

Ved Faxe Å’s udløb ved Strandvejen i Faxe Ladeplads er vandet begyndt at trænge ind i baglandet, og politiet henstiller til, at man holder sig fra at færdes på Strandvejen fra Præstø Fjord og ned forbi Faxe Ladeplads, da der er begyndt at komme vand på kørebanen.

Der er rundt om i politikredsen gjort en del foranstaltninger i forbindelse med vandstigningen. Senest har Hjemmeværnsfolk indfundet sig i Nykøbing Falster, hvor de er parat til at hjælpe med sandsække, hvis der skulle blive problemer.

Prognose nedjusteret
DMI’s prognoser for vandstigningen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er nedjusteret, og stigningen ved kysterne i kredsen ser ikke ud til at blive så store som tidligere forventet. Det er kysterne ved Faxe Bugt og den sydlige del af Falster, der lige nu ser ud til at få de største vandstigninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.