28. marts 2024

Torsdag morgen modtog politiet en anmeldelse fra en 16-årig pige fra Karlslunde, som fortalte, at hun tirsdag aften var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Pigen var ved 23-tiden kommet med toget til Karlslunde S-station og havde sat sig til at vente på bænken ved stoppestedet for busrute 224.

En fremmed mand satte sig ved siden af hende og tog fat i hendes hånd, som han kyssede, medens han snakkede til hende. Under samtalen, hvor hun afviste ham, kyssede han hende pludselig på munden, medens han rørte hende på benet. Herefter gik han fra stedet i retning mod butikscentret.

Pigen beskrev manden som værende ikke etnisk dansker af udseende, 60-70 år, 170 cm, almindelig af kropsbygning med brun hudfarve og kort sort hår. Han havde sort kraftigt overskæg, rynket ansigt og rynker omkring munden. Han var iført sort jakke og talte dansk med accent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.