25. april 2024

Onsdag aften ved 22-tiden blev Kiwi på Postvej i Faxe Ladeplads udsat for røveri.

Mens to røvere holdt én ansat hen, tvang en anden røver, som havde en pistollignende genstand, en anden medarbejder til at åbne pengeskabet. Herefter kørte de tre røvere fra gerningsstedet og forsvandt i ukendt retning.

Røverne beskrives som

A: mand, dansk, ca. 25-35 år, ca. 180 cm høj, med lyse øjenbryn med tendens til rødligt skær, rynker om øjnene, dyb stemme, talte dansk, iført sort hættetrøje med rødt logo/mærke på brystet

B: mand, ca. 18-20 år, ca. 180 cm høj, tynd, mørke øjenbryn, udenlandsk accent, iført sort hættetrøje af mærke Pelle Pelle med hvidt felt over brystet, indenunder havde han ydermere en mørkeblå bluse, og derunder yderligere en sort bluse.

C: mand, ca. 15-20 år, ca. 160-180 cm høj, tynd, udenlandsk accent, mørke øjenbryn, iført cremefarvet hættetrøje med ”Peak Performance” skrevet på brystet samt camouflage bukser, handsker.

Røverne kørte i en rød, firedørs personbil, formentlig en Seat Toledo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.