Kom for at efterlyse sin pung hos politiet – endte med seks måneders fængsel




En 49-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 11.39 anholdt, da han henvendte sig på politistationen i Næstved for at melde sin pung stjålet.

Det var nu ikke den anmeldelse, der gjorde, at han blev anholdt, men han blev genkendt som gerningsmand til et tyveri, der var blevet begået fredagen forinden på Uno X-tanken på Ny Præstøvej i Næstved. Der var nemlig fine overvågningsbilleder af den 49-årige, som stjal julepynt og stak af på en cykel, der ikke var hans.

Lørdag blev den 49-årige fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev idømt en fængselsstraf på seks måneder, og han blev varetægtsfængslet frem til afsoningen kan påbegynde.

Og til slut på historien kan det oplyses, at politiet ikke har fået den 49-åriges pung indleveret…

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.