Eftersøgt mand sendt i fængsel




En politipatrulje standsede klokken et i nat en personbil på Ringvejen i Køge med en ædru 32-årig mand fra Kolding bag rattet.

Det viste sig at manden var frakendt kørekortet i forvejen, så han blev sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Ved en nærmere kontrol af hans personlige forhold viste det sig, at han har været eftersøgt af politiet siden maj i år, fordi han var udeblevet fra en afsoning af en idømt frihedsstraf.

Han blev derfor anholdt og afleveret til Kriminalforsorgen til afsoning, og senere vil han høre nærmere fra politiet i forhold til den nyeste sigtelse, når sagen skal afgøres.

123456789

Skriv et svar