Havde påhængsvogn fuld af PlayStations




Der dukkede en hel del PlayStations op, da politiet i nat kiggede nærmere på en påhængsvogn.

Politipatruljen kom kørende ad Vestmotorvejen, da den ved Tjærebyafkørslen så en bil med påhængsvogn holde i rabatten.

Bilen fører, en 25-årig mand fra Frederiksberg og to andre mænd, der var sammen med ham – en 19-årig mand og en 25-årig mand fra Haderup – virkede lidt utilpasse ved politiet.

Ved nærmere eftersyn kom der ikke færre end 167 nye PlayStation 4 til syne i påhængsvognen og derudover nogle nye mobiltelefoner.

De tre mænd kunne ikke helt redegøre for, hvor elektronikken kom fra og hvem der skulle modtage den, og derfor blev de alle tre anholdt og sigtet for tyveri. De blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse.

123456789

Skriv et svar