28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
Klokken 8.06 i morges modtog politiet en anmeldelse om, at et ældre ægtepar havde været udsat for røveri på deres bopæl på Stationsvej i Tingsted ved Nykøbing Falster.

Gerningsmændene havde tidligere på natten indfundet sig på ægteparrets bopæl, hvor de brød ind og bagbandt ægteparret, der også blev udsat for vold.

Udbyttet ved røveriet er smykker.
Gerningsmændene forsvandt efter at have tilegnet nogle smykker fra stedet. Der er ingen oplysninger om flugtrute eller køretøjer.

Gerningsmændene, der var maskerede, beskrives begge som ca. 30 år, ca. 180 cm høje, iført mørkt tøj og talte et udenlandsk sprog.

Politiet efterlyser vidner, der natten til onsdag har været i området og har bemærket mistænkelig adfærd.

Ægteparret er indlagt til behandling, men er uden for livsfare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.