16. april 2024

Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.

Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.
Visitationszonen i Næstved. Kort: Politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i dag besluttet at forlænge perioden med visitationszone i Næstved by.

– Vi vurderer, at der stadig er en øget risiko for, at nogen finder på at bære våben i Næstved By. Det er naturligvis uacceptabelt med skarpe våben og skyderier i det offentlige rum, og det skaber stor utryghed blandt borgerne. Derfor forlænger vi nu perioden med visitationszone i yderligere 14 dage, siger politidirektør Lene Frank.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortsætter i perioden med en øget patruljering i Næstved og har stadig stort fokus på den omfattende efterforskning af skyderierne, der indtil videre har ført til tre anholdelser, hvoraf de to har ført til sigtelser for drabsforsøg.

For den almindelige borger har visitationszonen ikke stor betydning. Inden for en visitationszone har politiet lov til at visitere folk uden på forhånd at have foretaget en sigtelse og uden at have en egentlig begrundet mistanke om, at den pågældende er i besiddelse af våben.

Visitationszonen forlænges til tirsdag den 1. november klokken 14.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.