19. april 2024

Tre personer er anholdt i en sag om en mulig væbnet befrielsesaktion ved Slagelse Arrest. Foto: Google Streetview.

Politiet afværgede torsdag aften forment en væbnet befrielsesaktion af en indsat i Slagelse arrest.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog underretninger om, at der muligvis skulle ske en befrielsesaktion og igangsatte derfor en massiv efterforskning, som førte til, at politiet kort før klokken 20 anholdt tre personer ved Slagelse arrest. I forbindelse med anholdelserne blev der fundet et skarpladt våben.

– Vi ser på dette med den allerstørste alvor, da det jo er en aldeles uacceptabel adfærd, når man vil forsøge at befri en indsat ved brug af våben, siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiet har i forbindelse med sagen haft et tæt og godt samarbejde med Kriminalforsorgen.

De tre anholdte skal nu afhøres nærmere, og det formodes, at de anholdte personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag med begæring om varetægtsfængsling.

Læs også: Fængselsforbundet: Formodet narkobagmand skulle befries

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.