29. marts 2024

Klokkne 02.51 i nat blev der affyret skud på Kildemarksvej i Næstved. Ingen personer blev ramt

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at Gerningsmanden eller gerningsmændene til nattens skyderi tilsyneladende kørte væk fra stedet på en knallert.

– Det er vores opfattelse, at denne episode er en forlængelse af de seneste to skudepisoder, vi har haft i Næstved indenfor den seneste uges tid. Der er således tale om en fortsættelse af den konflikt, der hersker mellem to rocker-/ bandegrupperinger, som huserer i Næstved. Det er aldeles uacceptabelt, at medlemmer fra disse miljøer fortsætter deres hensynsløse adfærd med skyderier mod hinanden i det offentlige rum, siger politiinspektør Kim Kliver, og fortsætter:

– Vi ved, at skyderierne skaber stor utryghed blandt vores borgere i Næstved. Derfor har vi iværksat en øget og intensiv patruljering, og vi har samtidig stort fokus på en omfattende efterforskning, så dette kan blive bragt til ophør.

Politiet efterlyser vidner, der kan have oplysninger til episoden på Kildemarksvej. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.