Skrottyve kørte galt




Det gik vist ikke helt som planlagt, da to mandlige skrottyve lørdag formiddag var på rov på Roskilde Genbrugsplads på Vestre Hedevej i Roskilde.

Den ene af tyvene – en 19-årig mand fra Greve, var i gang med at læsse tyvekosterne ind i en bil, hvor en 49-årig mand fra Helsingør sad bag rattet og ventede. De to mænds forehavende blev opdaget af personalet og den 49-årige forsøgte at stikke af i bilen, mens den 19-årige forsøgte at løbe fra stedet.

De to skrottyve kom dog ikke så langt, for den 49-årige påkørte en bil ført af en 43-årig mand og et vidne fik indhentet den 19-årige og tilbageholdt ham til politiet ankom til stedet.

De to mænd blev sigtet for tyveri og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.