16. april 2024

Tre tricktyve er nu bag lås og slå – indtil videre frem til den 26. oktober, efter de fredag aften blev anholdt af politiet.

Det hele startede i torsdag ved 14-tiden da en kvinde var udsat for et tricktyveri med flere udenlandske personer indblandet på Lidl’s parkeringsplads på Grønlandsgade i Haslev. Her distraherede en mand hende ved at spørge om vej, mens en anden stjal hendes dankort og masterkort. Herefter stak begge mænd af i en blå Citroën, hvor en tredje person holdt og ventede på dem.

Fredag aften klokken 20.15 lykkedes det politiet at finde frem til de tre udenlandske mænd på en adresse i Vordingborg. Her fandt politi ting, der kunne tyde på, at de har begået flere tyverier end det i Haslev. De blev alle anholdt og sigtet for tyveri og lørdag blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 26. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.