19. marts 2024

Søndag aften ved 21.30-tiden blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en firelænget ejendom med stråtag på Rishøjgårdsvej i Gundsømagle.

Da brandvæsnet kom frem til stedet var et par af længere nærmeste overtændte. Brandvæsnet fik i løbet af deres indsats assistance fra brandstationerne i Roskilde, Taastrup og Greve samt hjælp fra Beredskabsstyrelsen.

Tre længer/bygninger udbrændte, og taget faldt sammen på et par længer.

Politiet har ved de foreløbige undersøgelser fået mistanke om, at branden kan være påsat, idet der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring på brandens opståen, ligesom der opstod brand flere steder i bygningerne, som nu skal undersøges af efterforskere og kriminalteknikere.

Ingen kom til skade som følge af branden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.