29. marts 2024

TO maskerede mænd røvede kort før lukketid – kl. 21.00 – et supermarked på Trojels Gård i Stubbekøbing.

De to mænd kom ind i forretningen hvor den ene viftede med en pistol, mens den anden blot viste, at hans pistol sad i bukselinningen og truede sig dermed til indholdet af pengekassen.
Da de havde fået pengene, stak de af – formentlig mod havnen – med udbyttet.

De to mænd beskrives som:
A: Mand, 17-19 år, 180-190 centimeter høj, spinkel og dansktalende. Han bar sort hættetrøje, mørkegrønne/-grå cargo-bukser, blå plastikhandsker og en lyserød eller orange bandana for munden.

B: Mand, 17-19 år, 170-180 centimeter, talte dansk og bar mørk hættetrøje, sorte cargo-bukser, blå plastikhandsker og en armygrøn elefanthue.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra borgere som har informationer i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.