Politiet bekræfter: Har fundet liget af forsvundet 25-årig med forbindelse til Satudarah




Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

Københavns Vestegns Politi bekræfter nu, at man i dag har fundet liget af en 25-årig mand i området omkring Orchidevej i Albertslund.

Der er, ifølge politiet, tale om liget af en 25-årig mand, som politiet i forvejen efterforskede som fordsvunet. Fundet af den 25-årige er sket i sammenhæng med de ransagerninger, som politiet gjorde i Ballerup og andre steder på den københavnske vestegn i går.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at den 25-årige sætttes i forbindelse med rockergruppen Satudarah.

– Vi efterforsker sagen som drab og i den forbindelse søger vi vidner, der inden for den sidste uge, har set mistænkelig aktivitet i området omkring Orchidevej i Albertslund og omkring Hedeparken 179 i Ballerup, siger vicepolitiinspektør hos Københavns Vestengs Politi, Charlotte Skovby.

To mænd fængslet i fire uger
I forbindelse med politiets aktion i går i Ballerup blev to personer anholdt natten til i dag. De er her til formiddag blevet fremstillet bag dobbeltlukkede døre i Retten i Glostrup og de er blevet fængslet i fire uger.

På grund af de dobbeltlukkede døre er politiet afskåret fra at oplyse hvad de to mænd er sigtet for og på hvilket grundlag de er blevet varetægtsfængslet. Ifølge politiet efterforskning er der i sagen tale om drab, frihedsberøvelse og mishandling, men af hensyn til sagens efterforskning er det ikke muligt for Københavns Vestegns Politi at komme med flere detaljer i sagen på nuværende tidspunkt.

123456789

Skriv et svar