Præst sigtet for seksuelle overgreb mod børn – politiet efterlyser flere ofre




En 46-årig, nu tidligere, præst ved Tømmerup Kirke er sigtet for overgreb mod flere børn. Foto: Hideko Bondesen Nordenskirker(CC BY-SA 2.5)
En 46-årig, nu tidligere, præst ved Tømmerup Kirke er sigtet for overgreb mod flere børn. Foto: Hideko Bondesen (CC BY-SA 2.5)

En 46-årig præst ved Tømmerup Kirke er blevet sigtet for seksuelle overgreb mod flere børn i lokalområdet – og politiet har mistanke om, at der er flere ofre end de allerede kender til.

Den 46-årige, der har været sognepræst ved Tømmerup Kirke siden 2004, blev anholdt den 22. juni i år og blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Han har efter anholdelsen søgt sin afsked fra kirken.

Sagen har fra start kørt for lukkede døre ved Retten i Holbæk – og kører fortsat for lukkede døre,

Men for at komme videre i sagen og få den færdigefterforsket hurtigst muligt, har anklagemyndigheden fået rettens kendelse for en ophævelse af navneforbuddet i sagen. Dette betyder, at politiet nu kan melde mere åbent ud omkring den 46-åriges identitet, herunder hans ansættelse som præst ved Tømmerup Kirke.

– Vi er nået langt i vores efterforskning med de forhold, der nu er i sagen, men vi har mistanke om, at der er flere børn, som vi ikke har talt med endnu, der har været udsat for overgreb i forbindelse med deres kontakt med præsten ved Tømmerup Kirke, siger politikommissær Ove Pedersen, leder af personfarlig kriminalitet og fortsætter:

– Vi opfordrer derfor forældre til at tale med deres børn, og er der mistanke om, at der har fundet overgreb sted, så vil vi meget gerne i kontakt med de pågældende, siger politikommissær Ove Pedersen, leder af personfarlig kriminalitet.

Politiet kan kontaktes på 114.

123456789

Skriv et svar