Racistisk hærværk mod muslimsk efterskole




Ukendte gerningsmænd har begået hærværk mod den muslimske Mina Hindholm efterskole i Fuglebjerg.

Hærværket består af flere skrevne ord, der ifølge politiet har et indhold af racistisk karakter.

– Det er endnu for tidligt at konkludere noget om evt. gerningsmænd. Men vi har iværksat en målrettet efterforskning i sagen. Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet, og vi vil derfor meget gerne tale med vidner, der kan have oplysninger om hærværket, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Mina Hindholm efterskole åbnede i august 2014 efter danske muslimer længe havde tænkt over muligheden for en muslimsk efterskole.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.