37-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse: Onanerede på stranden




En 37-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse over for to piger på 18 og 19 år.

De to veninder var kørt til Ore Strand ved Vordingborg, og da de ankom til stedet, så de en bil med en mand, som de kunne huske fra tidligere.

Pigerne lagde sig ned på stranden, og den pågældende mand slog sig ned i nærheden af dem, og på et tidspunkt så de, at han sad og onanerede, mens han kiggede efter dem.

Politiet blev tilkaldt, og det lykkedes for en politipatrulje at få fat på manden, som netop var på vej til at køre væk.

Da politiet afhørte de to piger, kunne de fortælle, at de havde været ude for samme oplevelse med den 37-årige i slutningen af maj.

Den 37-årige blev taget med til politistationen i Vordingborg til en kort afhøring, hvorefter han blev løsladt igen.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.