25. april 2024

En 29-årig mand fra Næstved blev lørdag morgen anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand.

Det skete, efter at politiet var blevet tilkaldt til et færdselsuheld i krydset Præstøvej/Østre Ringvej i Næstved.

Her havde en 42-årig mand fra Nykøbing F. med sin familie holdt for rødt, da de pludselig mærkede, at de blev påkørt bagfra og en mindre bil kørte indenom og derefter tværs over vejen og nedlagde et par skilte undervejs.

Ingen kom til skade vil uheldet.

Føreren af uheldsbilen var den 29-årige mand, og da han virkede både fuld og påvirket, blev han anholdt, da politiet ankom til stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.