29. marts 2024

Tirsdag blev en 44-årig mand og en 41-årig kvinde fundet skyldige i at have begået underslæb.

Sagen begyndte den 24. februar 2014, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog en anmeldelse fra Dansk Folkehjælp af nogle frivillige i Vordingborg-afdelingen. Efterforskningen viste, at ægteparret over en årrække fra 2010 til 2014 havde tilegnede sig midler fra julehjælpsindsamlingen og havde indløst gavekort til egne indkøb.

Det var sket ved, at de havde tilegnet sig gavekort fra julehjælpskurvene til en samlet værdi af cirka 32.300 kroner.

Retten i Nykøbing Falster idømte ægteparret 60 dages fængsel. Straffen blev gjort betinget mod, at de indenfor en periode på 6 måneder skal udføre 80 timers samfundstjeneste.

– Jeg er meget tilfreds med, at retten har valgt at følge anklagemyndighedens påstand om, at de tiltalte skulle findes skyldige i underslæb, og at der henset til sagens karakter skulle fastsættes en skærpet straf.

– Det er en kedelig og frastødende sag, hvor frivillige selv har beholdt gavekort fra julekurve, der var tiltænkt fattige familier i Danmark, så de kunne få en god jul med julegaver til børnene, siger anklagerfuldmægtig Christina Lund Gregersen.

De tiltalte udbad sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.