Ny direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune

Fra 1. september er Lene Magnussen ny direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune for områderne uddannelse, pædagogik og social indsats. Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune.

Fra 1. september er Lene Magnussen ny direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune for områderne uddannelse, pædagogik og social indsats. Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune ansætter Lene Magnussen som direktør for områderne uddannelse, pædagogik og social indsats.

I kommunalbestyrelsen glæder man sig til det fremtidige samarbejde:

-Kommunalbestyrelsen ser frem til samarbejdet med Lene Magnussen. Blandt de mange kvalificerede ansøgere til stillingen, har et enigt ansættelsesudvalg valgt Lene. Hun har mange års erfaring som topleder i kommuner og har vist stærke resultater i samarbejdet med politikere og administration, siger borgmester Sofia Osmani.

Også kommunaldirektør Søren Hansen glæder sig:

– Vi glæder os til at Lene træder ind i direktionen. Hun har en dyb indsigt i moderne topledelse i kommunerne og en omfattende viden om hvordan man skaber værdi for borgerne i en omskiftelig hverdag. Lene skal stå i spidsen for flere af vores vigtige kerneopgaver bl.a. skoler, daginstitutioner, det specialiserede socialområde og integrationsområdet. Det er centrale kerneopgaver, som Lene skal være med til at løfte og styrke fremover.

Lene Magnussen er 44 år og uddannet cand.scient.adm. og har derudover gennemført den offentlige toplederuddannelse. Lene kommer fra en stilling som direktør i Glostrup Kommune, hvor hun bl.a. har haft ansvar for børn, unge, erhverv, vækst og beskæftigelse.

– Jeg glæder mig utroligt meget til at starte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Og jeg ser frem til at blive en del af en spændende organisation, der har store ambitioner, og som arbejder målrettet med den kommunale kerneopgave, siger den kommende direktør Lene Magnussen.

Lene Magnussen tiltræder som direktør den 1. september 2016. Der var 32 ansøgere til stillingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.