Tricktyv kom igen hos samme offer




Københavns Vestegns Politi oplyser, at en 67-årig mand mandag blev udsat for et tricktyver i sit hjem på Landlystvej i Hvidovre.

Tyveriet skete klokken 12.50 da gerningsmanden ringede på mandens dørtelefon og fortalte, at han havde en pakke til ham. Da gerningsmanden kom op til lejligheden, stjal han en jakke fra mandens entré, hvori hans pengepung lå.

Ifølge politiet har den 67-årige tidligere været udsat for tricktyveri af samme gerningsmand.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 21-22 år, ca. 180 cm. høj, spinkel af bygning med skægstubbe i ansigtet. Han var iført brunligt tøj og havde en blå hue på.

123456789

Skriv et svar