29. marts 2024

Torsdag formiddag anholdt Nordsjællands Politi 9 personer i alderen 20 til 34 år i en aktion, som omfattede flere byer.

Andholdelserne er efter kortere tids efterforskning sket i en sag om kvalificeret vold og i en sag om vidnetrusler, oplyser Nordsjællands Politi der gennemførte den koordinerede aktion sammen med flerepolitienheder, herunder Politiets særlige bandeenhed, Task Force Øst mod grupperingen ‘Loyal to Familia’.

Anholdelser og ransagninger er sket på 10 adresser i Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Ved ransagningerne blev der fundet effekter af interesse for den videre efterforskning.

Politiet forventer flere anholdelser i sagerne.

– Vi vil ikke acceptere bandemiljøets fuldstændigt uacceptable opførsel, hvor flere bandemedlemmer i forening gennemfører voldelige overfald og hvor der fremsættes trusler mod vidner. Vi har i længere tid haft særlig fokus på, hvad der sker i bandemiljøerne og senest har vi set en konflikt mellem flere grupperinger. Derfor er vi godt tilfredse med, at vi i dag har anholdt flere personer fra bandemiljøet, der har været involveret i konflikten, siger politiinspektør Morten Kaare Pedersen, Central Efterforskning Nordsjælland

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør, der forventes afholdt i morgen fredag den 10. juni i retten i Hillerød og retten i Helsingør. Her vil dørene blive begæret lukket af hensyn til den videre efterforskning, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.